Er kreativitet en kompetence?

Den sidste måned har jeg arbejdet med en opgave på mit studie om kreativitet som kompetencebegreb. For hvordan definerer vi kreativitet og er det egentlig en kompetence vi kan måle.

På mit studie i uddannelsesvidenskab har jeg den seneste måned arbejdet på en opgave om kreativitet som kompetencebegreb. Kreativitet har jo altid været en meget central del af min undervisning. I min optik handler kreativitet om at bruge sin fantasi og sin nysgerrighed til at eksperimentere og til at udvikle og skabe idéer. Kreativitet er dér, hvor vi glemmer tid og sted og fordyber os og eksperimentere i noget som er større end os selv.

For kreativitet er først og fremmest en proces og ikke et produkt. Resultatet af en kreativ proces er ikke i sig selv kreativiteten, men hvordan kan noget så åbent at definere som kreativitet måles og sættes på formel?

Det har PISA måske svaret på. I 2022 introducerede de nemlig kreativ tænkning som et 4. kompetenceområde ved siden af læsning, matematik og naturfag. Ifølge PISA defineres kreativ tænkning som evnen til at:

• Generere originale idéer

• Evaluere og forbedre idéer

• Skabe nyttige og effektive løsninger

Eleverne bliver evalueret og tildelt point ud fra, hvor godt de løser de opstillede opgaver – på en computer og inden for nogle meget specifikke rammer.

Men her opstår et paradoks: Kan kreativitet rent faktisk testes og evalueres på denne måde? For skaber en lukket testsituation, uden adgang til dialog, praktiske erfaringer eller fællesskab, i virkeligheden en ekstremt kunstig ramme, hvor kreativiteten bliver noget, der skal eksekveres, snarere end noget, der kan eksperimenteres frit og åbent.

For at nuancere forståelsen af PISA’s tilgang til kreativitet trak jeg på Knud Illeris’ praksisnære kompetencebegreb og Gert Biesta’s eksistentielle teorier om kreativitet.

1. Knud Illeris
   Illeris peger på engagement, praksis og refleksion som nøgleelementer i kompetenceudvikling. Kompetencer opstår, når vi aktivt deltager i meningsfulde praksisser og reflekterer over vores handlinger. Her stiller Illeris et vigtigt spørgsmål: Kan vi overhovedet være engagerede og reflekterede i en lukket testsituation?

2. Gert Biesta
   Biesta ser kreativitet som en eksistentiel måde at være i verden på. Han advarer imod at reducere kreativitet til en "twenty-first-century skill", som kan standardiseres og måles. For Biesta kræver ægte kreativitet en åben dialog med verden, hvor vi møder modstand, reflekterer og udvikler nye perspektiver.

En af de største udfordringer ved PISA-testen er, at den fokuserer på produktet frem for processen. Elevernes idéer vurderes ud fra, hvor originale og nyttige de er i en afgrænset, medieret kontekst. Kreativiteten kommer til at fremstå rigid og statisk, fordi den bliver resultatorienteret.

Opgave var en af dem som efterlod mig med følelsen af at være blevet klogere, fordi jeg har fået en erkendelse af, at kreativitet ikke er så simpelt et begreb, og at der er rigtig mange måder man kan se kreativitet på. Jeg synes at jeg er blevet klogere på at kreativitet er en proces, der kræver frihed, tid og rum til refleksion og fordybelse og mod til at eksperimetnere og være i en åben og nysgerrig dialog med verden.

Når kreativitet gøres til en test, risikerer vi at miste noget værdifuldt: anerkendelsen af, hvor forskellige vi mennesker er, og hvordan vi møder verden på unikke måder. Det er en proces, en eksistentiel måde at være i verden på, og en evne til at skabe mening gennem åbenhed, nysgerrighed og mod.

Links

Pisa-undersøgelsen: https://www.vive.dk/da/udgivelser/pisa-2022-kreativ-taenkning-qz55d9bz/